![]() |
||||||
|
|
Sagt om koret: |
|||||
|
Jeg har haft fornøjelse at følge Haderslev Drengekors helt fra begyndelsen i 2008, og har hele vejen været voldsomt imponeret af det niveau koret på rekordtid har opnået. Henrik Skærbæk Jespersens utrættelige arbejde for at gøre koret til både et godt sted at være, både musikalsk og socialt. Jeg hørte senest drengekoret ved den store masterclass i efteråret 2011, hvor jeg havde en dejlig, arbejdssom dag med koret i den nye, flotte 'Sangstation'.
|
||||||
|
Vores dreng, Emil, blev i sensommeren 2009 inviteret med til at deltage i drengekoret. Han kan godt lide sang og musik, men da han er en fodbold dreng, var det med en god portion skepsis at han prøvede at deltage. Måske fordi han synes det ikke var ”sejt” at gå til kor. Men nu, efter at have lært alle de andre drenge i koret at kende, som også spiller fodbold, er det med glæde han tager af sted til kor, som jo også byder på rigtig meget andet end sang: godt kammeratskab, en tur i biografen og lejr. Vi kan mærke på Emil, at han nu tager af sted, med stor glæde til kor hver tirsdag og gerne lidt før, så han kan nå at snakke med kammeraterne inden. Hanne Brandt Johansen, mor til Emil på 10 år.
|
||||||
|
Tak til Haderslev Drengekor for en forrygende koncert. Aldrig har bifaldet været så stort og så varmt i Hjordkær Kirke. Drengene med deres dirigent Henrik S. Jespersen og akkompagnatør Kristian Lumholdt tog os med storm. Drengene sang både Purcell, danske sange og et par afrikanske ekstranumre med stor begejstring og frihed i udtrykket og naturligvis, når Henrik S. Jespersen står i spidsen, med fornem præcision og renhed på selv de allerhøjeste toner. Deres gode og præcise opførsel såvel under koncerten som under ind- og udmarch var med til at gøre helhedsoplevelsen til en sand fryd. Kirsten Dahlgaard, organist og fløjtenist maj 2010 |
||||||
|
|
||||||
|
|
|
|||||
|
|
|
|||||
|
Haderslev Drengekor Domkirkepladsen 3 6100 Haderslev |
||||||